Kl. 10.00: Foredrag v. lektor cand.theol. ph.d. Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet:
”Luthersk oven i hovedet”
Mange ting blev ændret, da reformationen kom. Stort set hele samfundet blev berørt, men måske var det inden i folks hoveder, de største ændringer skete. Vi kan ikke se ind i andre folks tanker, men foredraget vil gennemgå, hvordan en ny forståelse af Gud også havde mulighed for at ændre menneskers forståelse af sig selv og deres omverden – og dermed virke formende på de samfundsudviklinger, som kom til at præge Danmark ikke kun på kort sigt, men bestemt også på længere sigt. Det havde både positive og negative konsekvenser at blive ”luthersk oven i hovedet”.
Kl. 12:30: Kortfilm om Hans Tausen
Der vises 6 – 12 minutter lange film om Hans Tausen, som laves i forbindelse med reformationsjubilæet af Danmarks Kirkelige Mediecenter for Viborg Stift og Viborg Kommune. De retter sig mod 5.-7.-klasser.